Her kan du hente INSPIRATION

                                                    til brug af det samiske telt

 

 

 

Det er altid spændende at se et samisk telt. 

Og spændende er det at få lov at komme indenfor. 

Især når der er noget at se på.  

 

Denne side er tænkt som en hjælp til at give dig /  jer 

et mere spændende lavvu-liv..

 


BRÆNDE OG ILDSTED

Indgangen er markeret med to stammer (eks. birk). og foran ildstedet ligger der brænde. Herfra er det let tilgængeligt. Et 15 - 20 cm dybt hul omkranset af flotte sten, er selve hjertet i lavvuen. 

Det er vigtigt at der kommer luft imellem stenene til ilden. Det giver en mere røgfrit forbrænding. Husk også at tømme asken ud en gang i mellem.

 

Som brænde bruger du udelukkende løvtræ, da det ikke giver gnister som kan genere teltbeboerne og soveposerne. Jeg anbefaler birk, ask, elm, ahorn, bøg og eg. Eg er bedst når ilden skal "overnatte", så det er nemmere at tænde om morgenen. Husk at pil er meget vandholdigt og derfor også giver gnister.

 

Læg mærke til den flade sten nederst. Her sættes gryder eller kaffekanden på. Maden kan også holdes længere varm.. 

Langs ildstedet ligger der igen birkestammer. De kan bruges som underlag til lidt sløjd eller lignende aktiviteter.  Snore udspændt mellem stængerne kan bruges til ophæng.

 

 

 

 

 

 

 

 


KØKKENKROGE
Sæt to kroge fast på to teltstænger i 3/4 højde. Her i mellem lægger du en solid træstang, hvorfra kæderne hænger ned til gryden eller kaffekanden. En af teltstængerne placeres ved indgangen. Den anden modsat, så træstangen kommer til at hænge over ildstedet. Kroge findes nemt på birk og elm. Kan skrues i eller sættes fast med trænagler.


UNDERLAG

Skal lavvuen stå det samme sted kan du som underlag bruge småsten og trekantede lamelbunde af lærk . Vandfast finer er meget dyrt og ikke bedre.


 

 

MIN EGEN PLADS

Hver person har sin egen personlige træstang med en trækrog, som vedkommende har lavet selv..   

Så er der altid styr på ens ting og man har sin egen plads. 

Hvordan du bygger den, kan du se under Naturskolen - Friluftsspætten. 

 


HÆNGESTATIV

Byg jeres eget hængestativ til kaffe, brød, tændstikker, briller osv.

Nemt med afbarkede pile-, birkegrene. 

Hænges modsat gangen over køkkeafdelingen.

Kan bygges i forskellige størrelser

.


INDRETNING AF LEJRPLADS

Her er børnehaven Rosenbakkens lejrplads. Børnehaven har 2 stk. 30 mands lavvus. En med og en uden ovn. Et lille brændeskur sikrer brænde for fugt og et lille WC gør livet en del mere behageligere. Der er bålsted inde i lavvuen og udenfor. 


GAMLE BILLEDER

Der findes et stort udvalg af gamle samiske billeder på Internet. Se under vores links

 


FORRÅDS-STATIV

Samerne byggede et forrådsstativ for at sikre deres udstyr og mad for ræv og hunde. Tre gaffelgren i hvert hjørne udgør et ben. Kan bygges som samarbejdsprojekt (stativet kan bære mindst 10 voksne), som hyggetårn eller udvides som platformtelt (se billede til højre). Kun fantasien sætter grænser.

 

 

 

Madlavnings opskrifter

Samiske klapkager:

Dejen kan laves nogle dage i forvejen og skal opbevares køligt inden kagerne bages på bålet. Her er opskriften på ca. 50 stk.:

1600 g hvedemel

7 spsk. fuldkorns hvedemel

3 tsk. salt

3 tsk. hjortetakssalt

1,3 l vand.

Ingredienserne blandes og æltes til en smidig dej. Brug en flad sten eller et andet fladt, fast underlag til at rulle kagerne ud på, og brug en flaske eller en rund kæp som kagerulle. Diameter 15 cm. Drys lidt mel på en middel varm pande eller i en gryde. Steg på begge sider. Eftersteges 15 min. på stenene rundt om bålet.

Klapkagerne serveres med smør + evt. pålæg. Man kan også bruge dem med fyld eller til suppe.

 

Fortælling bøger

Her først et link til en masse information omkring samisk litteratur

http://troms.kulturnett.no/bibliotek/samisk/samisk_bibliografi.htm

 

Så vil  jeg fremhæve Nils Aslak Valkeapää som en af de største samiske kunstnere. Troms kulturnett skriver:

På 1970-tallet skjedde det en oppblomstring av samisk litteratur som har vart like fram til i dag. En av de mest markante forfatterne var Nils Aslak Valkeapää. Han joiket,  skrev poesi og var bildekunstner uten at han definerte noen av kunstformene som sin primære uttrykksmåte. Dette kommer også til uttrykk i de bøkene han har skrevet, hvor lyrikken er støttet opp med tegninger og fotografier. Bildene kan ses på som en utfylling av teksten, eller de kan fortelle en egen historie ved siden av teksten. Ikke bare er ordene vakre å lytte til, men bøkene er også en fryd for øyet. Selv uten at en forstår det som er skrevet i boka, får en likevel en opplevelse gjennom å bla i bøkene. Bøkene er både billedbøker, duodji, kunst og dikt på samme tid. Digtsamlingen VINDENS VEJE, hans film Stifinder (Pathfinder) og hans musik og joik er er abolut top.  

 

Bodil Hagbrink  har lavet spændende børnebøger om samer med masser af billeder i.

Børnene i Kautokeino 
Billedbog i farver med en del tekst om samernes daglige liv i Nordnorge i tiden fra den store påskehøjtid i Kautokeino til de bagefter begiver sig på færden mod ishavet og sommerøen, hvor de tilbringer sommeren
 

Marit-Inga på rejse med renerne 

Originaltitel: Hemma på Vidda
Billedbog. Marit-Inga og hendes forældre er nomade-samer og fra august til februar må de hele tiden følge deres renflok rundt på vidderne i det nordlige Norge

Bøgerne kan også bruges som inspiration til lavvu- og lejrpladsindretning. Disse bøger skal bare ses.

Boris Ersson har lavet en billedbog med farvefotografier. Den hedder Vi er samer og her fortæller samebørn  om deres hverdag, og om den trussel kraftværker, skovfældning, overfiskeri og turisme er mod deres tilværelse.

 

Mii laet sámit : sámemánát muitalit / Boris Ersson, Birgitta Hedin ; jårgalaeddji: Nils Jernsletten

Ernst Manker
De åtta årstidernas folk med en masse information og inspiration til håndværk. Har lavet flere meget interesannte bøger om samer.

 

   

 

Spil (se under naturskolen og friluftsspætten på denne hjemmeside).